Poro viskestykke i hør og bomuld
Det fine Poro-viskestykke fra Lapuan Kankurit er designet af den finske illustrator Matti Pikkujämsä, som er kendt for sine nostalgiske motiver fra det finske hverdagsliv og sin varme humor. Han har samarbejdet med Lapuan Kankurit siden 2010, og flere af hans klassiske designs er blevet en del af kollektionen.
Poro betyder rensdyr på finsk, og motivet giver viskestykket et fint nordisk og julet udtryk.
Viskestykket er vævet på Lapuan Kankurits eget væveri i Lapua, Finland, af 60 % hør og 40 % økologisk bomuld. De naturlige materialer gør viskestykket slidstærkt og langtidsholdbart, og det bliver kun bedre med tiden og brug.
Viskestykket har en praktisk ophængningsløkke og kan også bruges som et lille håndklæde eller en klud.
Ved korrekt pleje bevarer det sin form vask efter vask. Vær opmærksom på, at der går nogle få vaske, før hør/bomulden udvikler sin fulde sugeevne.
Et smukt og brugbart lille stykke finsk design – og en oplagt gaveidé til jul.
Materiale: 60 % hør, Masters of Linen, 40 % økologisk bomuld
Mål: 46 x 70 cm
Vægt: 120 g